Kraftigere jordskælv ramte Chile mildere end Haiti

For anden gang på halvanden måned er et latinamerikansk land blevet ramt af et kraftigt jordskælv. Med en styrke på 8,8 på Richter-skalaen var jordskælvet i Chile sidste weekend det femtekraftigste i et århundrede, men konsekvenserne er både på kort og på lang sigt mindre end konsekvenserne af det jordskælv, der ramte Haiti med 7,0 på Richter-skalaen 12. januar. UGEN har samlet nogle af de mange bud på forskellene.

Hvad var forskellen på jordskælvene?
Jordskælvets epicenter lå 115 kilometer fra Chiles næststørste by Concepcion med cirka 800.000 indbyggere, og det havde en styrke på 8,8 på Richter-skalaen. Jordskælvet i Haiti ramte 25 kilometer fra hovedstaden Port-au-Prince med op mod tre millioner indbyggere, og det havde en styrke på 7,0, hvilket ifølge BBC udløste en 500-del af energien sammenlignet med Chile. Haitis jordskælv blev slet ikke registreret på U. S. Geological Survey List over de kraftigste jordskælv det seneste århundrede.

Hvad var konsekvenserne på kort sigt?
Indtil videre har jordskælvet i Chile kostet cirka 800 menneskeliv, men tallet ventes at vokse. Dødstallet i Haiti har strakt sig lige fra 70.000 til 300.000, og det er usikkert, om det nøjagtige dødstal nogensinde bliver kendt, skrev Berlingske Tidende onsdag. Forskellen på dødstallene skyldes dels, at epicentrene lå forskelligt i forhold til de store byer, men også forskelle i landenes historie og økonomi. Da Chile også lagde jord til det kraftigste jordskælv nogensinde registreret med en styrke på 9,5 på Richter-skalaen i 1960, har chilenerne ifølge Christian Science Monitor en "jordskælvsbevidsthed," og de har byggekrav til jordskælvssikring af nye boligblokke. Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle og har slet ikke haft økonomi til at sikre landet mod jordskælv på samme måde som Chile.

I den chilenske by Concepcion blev supermarkeder, benzinstationer og banker hærget af plyndringer efter jordskælvet, men i modsætning til i Haiti var det landets eget militær og ikke amerikanske styrker, som blev sat ind for at lægge en dæmper på de kaotiske tilstande i gaderne.

Hvad er konsekvenserne på lang sigt?
Haitis økonomi var koncentreret i hovedstaden, som blev hårdest ramt af jordskælvet, og et stort genopbygningsarbejde venter. Chile er et af de mest velstående, latinamerikanske lande og har selv kunnet klare den første nødhjælp. Den amerikanske afdeling af nødhjælpsorganisationen Oxfam indsamlede cirka 20.000 kroner til Chile på fire dage, hvilket svarer til en ottendedel af en procent af det indsamlede beløb til Haiti. Flere organisationer har sendt nødhjælpshold til Chile.

Jordskælvet i Chile kan også få økonomiske konsekvenser på længere sigt. Landets var på vej ud af den økonomiske recession, men analytikere vurderer ifølge Reuters, at katastrofen kan koste Chile op mod 165 milliarder kroner, hvilket svarer til 15 procent af landets bruttonationalindkomst. Chile eksporterer blandt andet kobber og vin, og jordskælvet lukkede hver femte kobbermine, mens 70 procent af landets vinhuse lå i ramte områder. Chiles næste præsident, den konservative Sebastian Piñera, gik blandt andet til valg på at sikre den økonomiske vækst. Han indtræder 11. marts og holder fast i sine mål.

Når konsekvenserne af de to jordskælv i Latinamerika skal gøres op på længere sigt, er det ikke kun landets økonomi, der er afgørende - det er også landets kultur og politiske tradition, skriver udenrigsskribenten Anne Applebaum i en klumme for The Washington Post. Alene det, at indbyggere i Concepcion har truet med at sagsøge bygherrerne bag en nybygget boligblok, som kollapsede under jordskælvet, viser, at chilenerne ved, de kan støtte sig op ad et retssystem, der fungerer. Det findes ikke i Haiti.

At blive ramt af et jordskælv handler om uheld, men når landet skal videre, gør den demokratiske styreform en forskel. Det betyder ifølge Anne Applebaum, at landets politiske ledere er nødt til at lytte til indbyggernes - vælgernes - bekymringer.

"Katastrofer har ingen logik og ingen politisk betydning. Men genopbygningsprocessen, der følger en katastrofe, er i høj grad politisk. På trods af et kraftigere jordskælv og mere ødelæggende efterskælv vil Chile hurtigere vende tilbage til det normale end Haiti. Det har held intet at gøre med," skriver Anne Applebaum.